x

Hacker cracker Apple Corps kopibeskyttelse

Hacker cracker Apple Corps kopibeskyttelse

Reuters skriver, at firmaet DoubleTwist netop har udviklet en ny type software, der gør det muligt at omgå Apples monopolsikrende kopibeskyttelse af medie-filer indkøbt på iTunes. Det har indtil nu kun været mulig at afspille disse filer på Apples egne produkter.

Det er 22-årig legendarisk norsk hacker ved navn Jon Lech Johansen, nu bosat i San Fransisco, der har løst problemet for DoubleTwist, som dermed håber at kunne få licens på produktet.

Den nye software virker tilmed begge veje, så det er også muligt, modsat hidtil, at indkøbe musik fra andre udbydere end Apple og afspille dem på, for eksempel, den markeds-dominerende iPod.

iTunes sidder på 88 procent af de legale internet-downloads i USA, og iPod’en tegner sig for 60 procent af alt salg af mp3-afspillere og lignende, men denne store andel ser nu ud til at være truet. Andre spillere på markedet er givetvis interesserede i at få del i denne forretning. Det er denne mulighed som DoubleTwist vil forsøge at udnytte, og det er de rigtigt tunge drenge fra Microsoft Corp., Nokia, Sony Ericsson og Samsung Electronics firmaet, åbenlyst bejler til.

Den 22-årige nordmand Johansen blev allerede som 15-årig verdenskendt i hacker-kredse, da han crackede kodningen på dvd’er og gjorde det muligt for verdens software-pirater at kopiere de hidtil beskyttede film-skiver.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA