Showcase-festivalen Tallinn Music Week er netop skudt i gang, og GAFFA har taget turen til Estlands hovedstad for at være med.
For sjette år i træk bliver der i disse dage afholdt Tallinn Music Week. Det bobler med musikalske indslag med alt lige fra jazz, indie, hård rock, pop og klassisk musik, der særligt er centreret i den gamle bydel af Estlands hovedstad Tallinn, hvor brostensbelagte stræder, snævre gyder og kirkespir er med til at sætte en hyggelig og afslappende stemning, mens den spirende forårssol giver sit besyv med.
Showcase-festivalen Tallinn Music Week er ikke blot den største indendørs festival i den nordisk-baltiske region, men ligeledes en konference for hundredevis af folk fra musikindustrien, der i disse dage mødes og netværker på Nordic Hotel Forum, som fungerer som hovedkvarter for festivalens delegerede. Missionen med festivalen er da også at opbygge et netværk mellem de nordiske og baltiske lande og skabe samarbejde derimellem.
Tallinn Music Week har eksisteret siden 2009 og har på kun seks år haft gevaldigt vokseværk. Da festivalen startede, bød den på omkring 60 bands. Men i disse dage kan vi muntre os med et program, der dækker 237 forskellige acts. 149 lokale og 78 internationale acts. Heraf fem danske. Så værsgo at gå i gang.
Opgaven synes også umulig ved første blik på det overvældende program, men ved hjælp af henvendelser fra bands og gode tips fra andre delegerede tager torsdagens program alligevel form, inden festivalen for alvor skydes i gang fredag.
Musikprogrammet på Tallinn Music Festival er delt op i to. Koncerter på etablerede venues rundt omkring i byen samt de såkaldte "City Stages", hvor små, intime koncerter afholdes på uventede locations såsom i gallerier, storcentre, museer og i små pladebutikker.
Ivrig efter både at høre noget musik og se den for mig ukendte storby virkede sidstnævnte koncerter som et godt sted at starte. I en glaspavillon midt mellem arkæologiske udgravninger fra middelalderen og til tonerne fra det estiske band State Of Zoe (billedet) blev de musikalske løjer således skudt i gang. Med en dyb, soulet stemme står Anneliis Kits i front i det fire mand store band, der byder på et mix af rock, pop og electronica. Om bandet synger på deres modersmål eller på engelsk var i lang tid svært at høre, da Anneliis Kits stemme ofte druknede i lydlandskabet, men blev dog slået fast med nummeret "How Can I Reach You", der også fungerede bedst blandt numrene, som ved første gennemlytning kan virke en smule ensformige.
Bagefter gik turen til storcentret Viru Keskus, hvor en noget særlig oplevelse ventede med den estiske trio Carrot Lights. Iført turkis tylskørt improviserede forsangeren Paula Mustikas aka Laura Remmel sig gennem de jazzede numre. Det virkede på en gang hypnotiserende og kaotisk, men bag galskaben gemmer der sig nok en mening, da Paula Mustikas har studeret fri improvisation i både Holland og Estland.
Herefter blev scenen overtaget af rock-trioen Sibyl Vane, ligeledes fra Estland. Med en dundrende stortromme og tunge guitarriffs skød de koncerten i gang med et nummer med klare referencer til No Doubts hit "Just A Girl".
Efter en pause på hotellet og aftensmad på en hyggelig restaurant i den gamle bydel var det tid til at se nærmere på et af festivalens alternative tilbud, nemlig det Grammy Award-vindende Girls Choir Ellerhein, der stemningsfuldt og med englelignede stemmer indtog den store scene i Nokia Concert Hall.
Iført nationaldragter og med teatralske fagter opførte de omkring 50-60 piger en håndfuld sange udført på estisk. Et smukt og anderledes indslag, der er med til at vise mangfoldigheden på Tallinn Music Week, men hvor jeg godt kunne have undværet koncertens sidste engelsksprogede gospelnummer, der mere hører hjemme i Harlem end i Tallinn.
Aftenens sidste koncert blev det eksperimentelle indieband Junk Riot, der fyldte Sinilind med et entusiastisk publikum. Med flotte visuals som baggrund, et godt beat og gode guitarriffs fyrede det estiske band den af og lagde fra starten også en musikalsk distance til eftermiddagens tre forrige bands med deres professionalisme. Så kunne man godt se bort fra forsangerens til tider irriterende, lidt skingre stemme. Med referencer til Foals og Blur satte de et solidt punktum for festivalens første dag.
