Nyhed

WiMP satser på den klassiske musik

Hør klassisk redaktør Morten Ernst Lassens playliste over klassiske favoritter

Musiktjenesten WiMP vil fremover sætte et særligt fokus på klassisk musik og dermed rykke genren ind i den digitale tidsalder. Derfor har WiMP allieret sig med en af de stærkeste formidlere af klassisk musik herhjemme, Morten Ernst Lassen, som er blevet ansat som redaktør på WiMP Klassisk. Her vil han guide brugerne til den klassiske musiks storslåede univers – både de der er klassiske superbrugere, og ikke mindst de rigtig mange der er nysgerrige på genren, men bare ikke ved, hvor de skal starte. Hør hans personlige favoritter i en playliste her forneden.

- I WiMP Klassisk vil brugerne fremover få nyheder, albumanbefalinger, playlister målrettet brugernes specifikke ønsker og behov samt mulighed for at følge med i hvad der sker på den klassiske musikfront – både herhjemme og i udlandet. Jeg glæder mig til at udbrede det store vidunderlige klassiske univers i WiMP",  fortæller den nye WiMP Klassisk redaktør Morten Ernst Lassen.

Opvokset i et hjem med klaver og som søn af en klassisk dirigent faldt det naturligt, at den unge Lassen også skulle gå den klassiske vej. Ud over at være uddannet operasanger og have sunget som solist over store dele af verden, kommer Morten Ernst Lassen fra en stilling som redaktør for Radio Klassisk. Derudover har han en erhvervsmæssig baggrund fra blandt andet Universal Music, Tivoli og Berlingske. 


Med en musikdatabase på over 23 millioner numre er WiMP allerede godt dækket ind på alle slags musikgenrer til forskellige typer af musikelskere. Den klassiske musik kan dog være lidt af en udfordring at navigere rundt i på streamingtjenesterne - selv for det klassiske publikum. En årsag er at søgefunktionen på streamingtjenesterne er opbygget med fokus på den udøvende kunstner. Og selv med den bedste søgemaskine kan det være svært at vælge mellem de mange søgeresultater. Derfor vil der fremover i WiMP blive angivet flere metadata ved hvert nummer. Informationer, der bedre sikrer, at man finder frem til den ønskede indspilning.

Hør Morten Ernst Lassens playliste her:


Lad os hengive os også til Leonard Bernsteins flotte fortolkning af Adagiettoen fra Mahlers 5. symfoni: 

ANNONCE