x

Ny video fra The Olympics

Ny video fra The Olympics

De blev dannet i 2008 og fandt sin nuværende form året efter, hvor danske The Olympics også vandt Danmarks Radio P3-konkurrencen Karrierekanonen for unge, håbefulde bands. Debutalbummet "Mother" fulgte i 2011 og fik året efter selskab af ep-udgivelsen "Limbo."

Nu har The Olympics så indledt et udgivelsesprojekt, hvor de over ti måneder vil udgive et tilsvarende antal sange. Det er et forsøg på at udfordre det traditionelle albumformat, fortæller gruppens forsanger Niklas Frost Iversen i en pressemeddelelse:

"Vi synes ikke længere, at albumformatet passer til den måde, vi selv lytter til musik. Det giver mere mening for os at dele musikken løbende og først senere samle det i en enkelt pakke, der repræsenterer den proces, vi er midt i lige nu. Og så vil vi bare gerne lukke interesserede ind i vores produktionsproces, mens den står på," bemærker Iversen.

I sidste uge udgav The Olympics så det første af de ti numre, som har fået titlen "4U." Du kan høre sangen og se den medfølgende video lige her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA