Se ny musikvideo med L.O.C.

Se ny musikvideo med L.O.C.

L.O.C udsendte i januar sit ottende album, "Sakrilegium", og han er nu klar med musikvideoen til albummets skjulte bonusnummer "Folk Som Dem Her".

L.O.C. fortæller følgende til GAFFA om sangen: – Første gang, jeg hørte nummeret "Ces Gens La" af Jacques Brel, begyndte jeg, før sangen overhovedet var færdig, at skrive en dansk fortolkning. En fortolkning, der endte som skjult bonustrack på "Sakrilegium" og har titlen "Folk Som Dem Her". Og for at det ikke skal være løgn, har jeg sgu lavet en video til ære for, og i samme ånd som, Jacques Brels original.

Jacques Brel var en belgisk sanger, sangskriver og skuespiller, som levede i årene 1929-1978 og regnes som en af de største fransksprogede sangskrivere nogensinde. Han har solgt mere end 25 millioner plader på verdensplan. "Ces Gens La" stammer fra albummet af samme navn fra 1966.

GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr, der kvitterede for "Sakrilegium" med hele fem stjerner, beskriver det nye udspil således: "Der er en ny og mere intens historiefortæller i hans lyd – uanset om det handler om at kigge indad eller tage et kritisk blik på os selv og verden omkring os – og den er rigtig interessant."

Se musikvideoen – og originaludgaven – herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA