I forbindelse med 20-året for Kurt Cobains død bringer GAFFA de næste par uger historien om et af 1990’ernes største og vigtigste rockbands med et nyt kapitel hver dag.
Sub Pop
Poneman og hans partner Bruce Pavitt var interesseret, på trods af at Mudhoneys sanger Mark Arm havde givet en nedadvendt tommelfinger på en intern lyttesession, men de havde store krav til bandet. Artistisk frihed var ikke kodeordet. Sub Pop ville have, at bandet skulle spille som Aerosmith og Led Zeppelin med en "punk-kant" og var ikke parat til at indspille et debutalbum uden videre. Samtidig var Sub Pop i permanente økonomiske problemer. Men selskabet fik arrangeret en koncert/showcase i Seattle, som Kurt efterfølgende mente var gået ad helvede til. Sub Pop var specielt interesseret i ent af Nirvanas covernumre, Love Buzz – oprindeligt med hollandske Shocking Blue – og besluttede efter lang tids tovtrækkeri at få det indspillet og udgivet som single.
Kurt var enig med Sub Pop i, at det var bandets stærkeste livenummer, men som sangskriver utilfreds med et selskab, som primært fokuserede på et covernummer. I mellemtiden havde Nirvana skiftet trommeslagere et par gange og havde – karakteristisk for den konfliktsky Kurt Cobain – hyret en ny uden at fortælle den gamle, han var fyret. Tingene gik langsomt med Sub Pop. Mest alarmerende var et opkald fra Bruce Pavitt i maj '88, hvor han bad Kurt om at låne ham 200$. Kurt – der i øvrigt længe nægtede at modtage honorarer for Nirvanas koncerter – grinede højt ad opkaldet, mens Tracy, Krist og Shelli og den nye trommeslager Chad Channing for alvor begyndte at tvivle på Sub Pops evner og forretningsmæssige habilitet.
Love Buzz
Ikke desto mindre tjekkede Nirvana d. 11. juni for anden gang ind til Reciprocal og Jack Endino, denne gang med en udgivelse som formål. Bandet kunne ikke holde tempoet fra første møde, og efter i alt tre sessions af en samlet varighed på 13 timer var udbyttet fire numre: Love Buzz, en ny version af Spank Thru, Big Cheese og Blandest. Senere tog bandet en fotosession med fotografen, og med tiden Kurts gode veninde, Alice Wheeler – den tog længere tid end indspilningen af pladen.
I august fik Kurt et nyt alarmerende telefonopkald. Poneman informerede ham om, at Sub Pop var ved at starte en ny "singles only"-postordreklub, hvis titler ikke kunne købes i butikkerne. Sub Pops plan var, at Love Buzz skulle være første titel i klubben. Kurt og Nirvana var mildt sagt ikke begejstrede for idéen, men Sub Pop havde betalt for indspilningerne, og der var ingen kontrakt mellem parterne, så der var intet, de kunne stille op.
Der skete ikke meget i starten, men Kurt fik nys om, at Seattle-college-radiostationen KCMU spillede singlen. På en tur fra Seattle hjem til Olympia hørte Kurt og Tracy stationen i bilen, men ingen Love Buzz. Under falsk navn ringede Kurt fra en telefonboks til KCMU og ønskede singlen. Efterfølgende ventede Kurt og Tracy 20 minutter i bilen, hvorefter Love Buzz tonede ud gennem æteren. Kurt fortalte senere Michael Azerrad (forfatter til Come As You Are – The Story Of Nirvana), at det var et fantastisk øjeblik, der overgik hans vildeste fantasier. Efterfølgende skulle det vise sig, at Sub Pops strategi ikke havde været så dårlig endda.
Seattle-scenen var ved at vokse, og Sub Pop var en central placeret spiller i denne udvikling. Inden jul var alle 1.000 trykte eksemplarer udsolgt. Nirvana tjente ikke en øre, men det lød imponerende. Koncerterne blev voldsommere og mere intense og bedre besøgte, og den 28. oktober 1988 spillede Nirvana deres til dato mest prestigefyldte koncert, som support til heltene fra Butthole Surfers på Seattle Union Stadion. Kurt havde længe idoliseret forsanger Gibby Haynes, og bare det at kunne fortælle sine venner, at hans band havde åbnet for Gibby Haynes, var med til at styrke hans selvværd. Kurt Cobain skulle senere møde Gibby Haynes på et fatalt tidspunkt i sit liv.
About A Girl
Kurt var en glad mand ved årsskiftet 88/89, bandet havde langt om længe fået vind i sejlene. Soundgarden og Mudhoney var stadigt de absolut største navne på Sub Pop, men ikke desto mindre kom et fuldlængde-Nirvana-album på tale efter Love Buzz' relative succes, og Nirvana startede indspilningerne med Jack Endino på selveste juleaften. På den private front havde Shelli slået op med Krist. Tracy følte, at det svækkede fællesskabet omkring gruppen, hvor Kurt nærmere mente, at det gav Krist bedre tid til bandet. På trods af sin ubetingede kærlighed til Kurt begyndte Tracy at klage over hans manglende interesse for rengøring og orden og hans totale mangel på penge. Tracy truede med at slå op, hvor Kurt svarede, at så kunne han bare bo i sin bil, som han havde gjort det i lange perioder tidligere.
Det blev dog ved truslerne, men Tracy havde mere i ærmet. Kurt havde nu skrevet sange om alt i hans verden – fra onani til mystiske fantasivæsener – alt undtagen hende. Ugen efter skrev Kurt en sang med hooklinen "I can't see you every night for free" med direkte henvisning til Tracys trusler om at smide Kurt ud, hvis ikke han fik et job, efter at have lyttet til Meet The Beatles-albummetnonstop det meste af natten. Krist og Chad spurgte efterfølgende, hvad sangen hed, og hvad den handlede om. "Det ved jeg ikke, den er 'about a girl'," svarede Kurt – og det blev titlen. Et kompositorisk vendepunkt for Kurt Cobain, der varslede en inderlig, rå, slæbende, kryptisk og melodisk lyd og ditto tekster, som få år senere skulle udkrystalliseres i sange, som gjorde ham til sin samtids største rockstjerne.
