Nyhed

Jupiter day er ugens uundgåelige

Jupiter Day holdt verdenspremie på singlen ”Empty Space” på gaffa.dk. Nu har P3 valgt den som ugens uundgåelige


Debutsinglen ”Empty Space” fra Jupiter Day har fået en forrygende start. Singlen der tidligere på måneden havde eksklusiv verdenspremiere på gaffa.dk - og hvor man i øjeblikket kan se et klip fra videoen til samme nummer - er valgt af P3 som ugens uundgåelige.

Jupiter Days debutalbum udkommer planmæssigt d. 4. Februar. Hele pladen er produceret af ikonet Zed, der ikke mindst er manden bag svenske Kent’s lyd. Zed har tidligere arbejdet med bl.a. The Cure, Andreas Johnson og Charlatans.


Jupiter Day der har den ydmyge mission at revolutionere dansk rock har lige åbnet sin officielle hjemmeside www.jupiterday.com. Her kan man finde information om bandet, billeder, nyheder, audio, samt video optagelser
fra indspilningerne til albummet . Gæstebogen har allerede været
besøgt af svenske Kent, der skrev: Kent sayz hello and it soundz great!


Vil man se Jupiter Day på de skrå brædder er der følgende muligheder i næste måned

21/11 jupiter day, Rytmeposten, Odense


22/11 jupiter day, Musik Caféen, Århus

23/11 jupiter day, København, Rust


ANNONCE