x

Langelandsfestivalen overlever

Langelandsfestivalen overlever

Den konkursramte Langelandsfestival overlever alligevel. Pengemanden Allan K. Pedersen, der er hovedaktionær i fodboldklubben FC Nordsjælland, har med sit firma AKP Gruppen sikret sig rettighederne til Danmarks Største Havefest, som festivalen populært kaldes.

Festivalen kommer ifølge Ritzau til at indgå i AKP Gruppens aktiviteter som et selvstændigt selskab ved siden af selskaber som Hotel Farum Park Sports- og Konferencecenter og Event Group. Om det nye indkøb siger pengemanden Allan K. Pedersen:

”Langelandsfestivalen passer perfekt sammen med de øvrige selskabers aktiviteter, og den har altid stået for noget af det samme, som vi gerne vil kendes for. Med festivalen har hele konceptet fået tilført en storstilet event med en tocifret millionomsætning”.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA