Nyhed

Spot klar med fuldt program

De endelige detaljer om festivalens musik, film og seminarer foreligger nu

Med 165 koncerter, 60 filmvisninger, 30 seminarer og Spot Interactive-konferencen er programmet på Spot Festival mere omfattende end nogensinde før. Du kan se det samlede program ved at følge linket her forneden.

Fra den hjemlige musikscene får kommer store navne som Christopher, Turboweekend, Mads Langer og Choir Of Young Believers, som med en optræden på Spot Festival håber på at vække endnu større international interesse. Derudover også up&coming danske artister som Go Go Berlin (billedet) og The Awesome Welles. Selvom de danske artister dominerer, er der også fundet plads til 20 udenlandske kunstnere. Blandt de mere end tyve udenlandske navne finder vi artister som Naomi Pilgrim (SE), Jaakko Eino Kalevi (FI) og Emilie Nicolas (NO), som alle er udråbt til kæmpe musikalske talenter af alverdens musikmedier.

"Programmet er i år større end nogensinde - hvilket er udtryk for den høje kvalitet i ansøgerfeltet. Lyden er international, og der er flere af dette års artister, der allerede så småt har fået hul igennem internationalt. Vi glæder os over, at det kan lade sig gøre at præsentere så mange artister, ligesom vi er glade for den gode stemning, vi oplever omkring Spot i det danske og nordiske musikliv," siger Spot Festivals musikplanlægger, Esben Marcher, om årets program.


Side om side med det musikalske line-up lancerer Spot Festival i år som noget nyt et storstilet filmprogram, som ikke kræver armbånd til festivalen. Med musikken som forbillede vil Spot Film gøre noget tilsvarende: støt og roligt skabe et vigtigt udstillingsvindue for nye, nordiske talenter og tendenser – blot med film som fortegn.

Søndag 4. maj lukker biografen Øst for Paradis hele Spot-ballet med et tilbagelænet dayparty med hele filmprogrammet, akustiske koncerter med blandt andre Chorus Grant, filmprisuddeling, god mad og chillout og dj's.

Husk også åbningsfesten torsdag den 1. maj. Læs mere her


Spot Festival afholdes i Aarhus 1. til 4. maj, og billetter kan findes via GAFFA Live.

Se det fulde program på Spot Festivals hjemmeside her.

ANNONCE