Nyhed

Medina: 80% af mine selfies er opstillede

Popdronningen afslører i et interview, at hun er meget bevidst om produkter i sine selfies på de sociale medier

Det kan godt være, at hun er Danmarks popdronning, men det ville være arrogant at tro, at Medina ikke også har forståelse for, hvad forretning er. Den stilsikre sangerinde er meget bevidst om, hvad et godt image kan gøre i forhold til at sælge alt fra sodavand til parfume og tøj. Det afslører hun i dag i et længere interview med Børsen.

Og så sent som til eftermiddag kom der for eksempel et opfordrende Tweet fra Medina. Det lød:

I interviewet med Børsen er Medina  ikke bleg for at indrømme, at ikke meget er overladt til tilfældighederne, når hun poster et billede af sig selv. "Jeg når ud til, hvad der svarer til en sjettedel af Danmark, når jeg trykker på send. Jeg har 500.000, der følger mig på Facebook, en kvart mio. på Instagram og 111.000 på Twitter," siger Medina først.

"Jeg ved, at når jeg skriver "jeg har det tøj på fra det mærke," så bliver det solgt. De kan se det på deres hjemmeside samme dag, at dette stykke tøj sælger," fortsætter Medina. Børsen spørger derpå, hvorvidt sangerinden opfatter sig selv som forretning eller som Medina som person?

"Jeg opfatter det rigtig meget som forretning, men det er noget, jeg elsker, så det bliver en del af mig," svarer Medina. Hun har sagt ja til at markedsføre flere brands som Gosh og Schweppes samt en stribe tøjmærker. Hun er indforstået med, at hun har en slags "power", særligt når det kommer til at få unge til at købe tøj.


Fødekæden er faktisk simpel. Medina poster tusindvis af billeder på sociale medier som Instagram, Twitter og Facebook. Her er kunsten at få et billede til at se personligt ud, så markedsføringen sløres.

"Men jeg ved godt, når der er en Schweppes med på et billede – helt tilfældigt – ovre i hjørnet," forklarer Medina i interviewet. Hun bliver spurgt: "Det har du styr på?"

"Fuldstændig. På alt, hvad der er i den der lille billedramme," svarer hun. Hun tager tre-fire billeder dagligt. Nogle er opstillede, mens andre er meget private. Eller skal virke sådan. Til det opfølgende spørgsmål om, hvor mange af hendes selfies der er komponerede, svarer hun bramfrit: "Jeg tror, det er over 80 pct."


Hun er godt klar over, at hendes ofte letpåklædte billeder på de sociale medier bliver ædt råt af særligt formiddagsavisernes netudgaver. Det tager hun med et grin. Medina er varmt stof for sladderbladene – ikke mindst hendes privatliv og nøgenbilleder på nettet.

"Det er tit, jeg siger til drengene i studiet, når vi uploader et eller andet, at så ser vi, hvor lang tid der går. Ti minutter, så ligger det på alle netsiderne, og så står der en sodavandsflaske fra Schweppes lige bagved på alle billederne. Jeg ved godt, hvad jeg gør. Det er så nemt."

"Men," spørger Børsen, "Mange musikere markedsfører jo ikke noget som helst. Er forretningen Medina og musikeren Medina en del af det samme?"


"Jamen, det er, fordi de er dårlige forretningsmænd. Sådan ser jeg på det," svarer Medina kort. Hun pointerer dog i samme ombæring, at  der ikke er flere penge i det end at lave musik: "Det ville min manager sige, at det må jeg ikke svare på, men nej, det er der ikke. Det er 100 pct. musikken, der gør, at mit liv kører rundt."

 

ANNONCE