Nyhed

Julekoncerter med Freya, Kristine Blond og Filur-sangerinde

GAFFA – alt om musik

I dag er der kun to måneder til juleaften, og den tilstundende højtid sætter som bekendt også sit præg på musikverdenen.

Således optræder de tre sangerinder Freya, Kristine Blond og Nellie i usædvanlige omgivelser, når de giver hver deres julekoncert i Christians Kirke på Christianshavn hhv. 17., 18. og 19. december.


Koncertarrangøren KildeKjær vil med konceterne præsentere de tre sangerinder i en ny og stemningsfuld ramme og skabe et frirum i julens virvar af trængsel og alarm.

F.eks. optræder Nellie i selskab med et professionelt gospelkor.


Freya er kendt for sine to album "Tea With The Queen" fra 1999 og "Chasing My Tale" fra sidste år og fik en Danish Music Award 2001 som årets sangerinde.


Kristine Blond har tidligere haft et stort hit i England med singlen "Love Shy" og udgav i Danmark for nylig debutalbummet "All I Ever Wanted".

Nellie har en baggrund i gospelmusikken og er kendt for sin optræden på housebandet Filurs debutalbum "Exciting Comfort" fra sidste år.


ANNONCE