x

Se de 10 mest mishørte sangtekster

Se de 10 mest mishørte sangtekster

Grundlagde Starship virkelig byen på tømmer og kul? Hvis du vil score en Spice Girl, skal du så rydde hendes kritiske veninder af vejen? Spurgte Jon Bon Jovi lige, om vi skulle være nøgne? Vi kender det nok alle sammen. Vi hører en sang, og pludselig fanger vores ører en bid af teksten, og den lyder på en eller anden måde lidt mærkelig. Hørte vi rigtigt? 

Streaming-siden Blinkbox Music har lavet en ny undersøgelse over, hvilke sangtekster vi hyppigst hører forkert. Se den samlede liste her forneden - og for god ordens skyld har vi samlet sangene i en playliste på WiMP og Spotify, så du selv kan give de åbenbart nemt misforståede sange et lyt. 

Ifølge undersøgelsen, som bygger på 2.000 deltagere, tror 22% af de adspurgte, at ABBA er lidt voldelige, når de synger "See that girl, watch that scene, diggin' the dancing queen". Det bliver nemlig til: "See that girl, watch her scream, kicking the dancing queen." Den topper således listen. På 2. pladsen finder vi Queen, hvor 18% er sikre på, at Freddie Mercury godt kan lide at sparke til katte i "We Will Rock You", mens Bon Jovi (billedet) på 3. pladsen ønsker at være letpåklædt.

Se den samlede liste her:

1. ABBA - Dancing Queen (22%)
Forkert: "See that girl, watch her scream, kicking the dancing queen"
Rigtigt: "See that girl, watch that scene, diggin' the dancing queen"

2. Queen – We Will Rock You (18%)
Forkert: "Kicking your cat all over the place"
Rigtigt: "Kicking your can all over the place"

3. Bon Jovi – Living On A Prayer (12%)
Forkert: "It doesn't make a difference if we're naked or not"
Rigtigt: "It doesn't make a difference if we make it or not"

4. Madonna - Like a Virgin (12%)
Forkert: "Like a virgin touched for the thirty-first time"
Rigtigt: "Like a virgin touched for the very first time"

5. The Monkees - I'm A Believer (12%)
Forkert: "Then I saw her face, now I'm gonna leave her"
Rigtigt: "Then I saw her face, now I'm a believer"

6. Johnny Nash - I Can See Clearly Now (11%)
Forkert: "I can see clearly now Lorraine has gone"
Rigtigt: "I can see clearly now, the rain is gone"

7. Rihanna - We Found Love (11%)
Forkert: "What it takes to form a line"
Rigtit: "What it takes to come alive"

8. Jimi Hendrix – Purple Haze (9%)
Forkert: "Excuse me while I kiss this guy"
Rigtigt: "Excuse me whilst I kiss the sky"

9. Spice Girls – Wannabe (9%)
Forkert: "If you wanna be my lover, you gotta get rid of my friends"
Rigtigt: "If you wanna be my lover, you gotta get with my friends"

10. Starship - We Built This City (8%)
Forkert: "We built this city on logs and coal"
Rigtigt: "We built this city on rock and roll"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA