Nyhed

Se Oh Lands nye musikvideo med gæstestjerne

Nummeret Cherry On Top fra Oh Land byder på en overraskelse til danskerne - læs videre og find ud af hvilken

Den danske darling Nanna Øland Fabricius brillerer igen. Nok er hun rykket ud af Danmark og gør sig gældende i det store udland med sine velklingende popmelodier i electro-universet, men hun er dog stadig dansker. 

Det får man også at se i den nyeste musikvideo fra sangerindens hånd. Her foregiver hun at være vikarierende pianist for et ballet-hold. På overdådig vis ankommer den blåhårede skønhed i rober, der kun kan tilhøre den øverste middelklasse. Fra New Yorks gader træder hun ind i, hvad der synes at være en gammel lagerbygning og baner sig vej til balletsalen.

Og hér opstår det første magiske øjeblik. For da Oh Land træder ind i balletsalen, møder hun straks balletlærerinden, for hvem hun undskylder forsinkelsen. Men lærerinden er ikke hvilken som helst lærerinde – her er det selveste Helene Christensen, der har fået tjansen. Udstrålingen er kølig og målrettet, på samme måde som tracket til "Cherry On Top" er det.


Nanna Øland Fabricius er tidligere balletdanser, hvad vi også får at se i den sidste tredjedel af den 6 minutter og 20 sekunder lange video. De electro-poppede dubs og pops er velproducerede og virker som blødgørende elementer i den knastørt producerede musikvideo. Omkranset af Nannas drømmestemme opstår smuk symbiose og vupti: endnu en perle fra Oh Land.

Se og døm selv musikvideoen til "Cherry On Top" herunder:


ANNONCE