Nyhed

Vej bliver opkaldt efter Flaming Lips

Oklahoma Citys borgmester vil opkalde skummel gyde efter bandet

I morgen skal byrådet i Oklahoma City stemme om, hvorvidt en gyde, der er "fyldt med åbne affaldscontainere og er dårligt oplyst om natten" skal opkaldes efter The Flaming Lips.

Idéen kom fra en af byens borgmesters rådgivere, der foreslog navngivningen som en måde at inspirere folk til at rydde op i området. Gyden er nemlig lige nu noget skummel, og det vil de gerne have lavet om på.

Bandet selv er vilde med idéen. I en meddelelse på MySpace skriver de:
"Wayne vil have dette til at ske, og han ser det som en symbolsk gade. At det er en gyde, gør bare idéen mere tiltrækkende ... det er en hemmelig passage. Selvom der er affaldscontainere og parkerede biler, er det ægte og autentisk. Det er ikke Disneyland, og bandet ville have det ... det er ikke en typisk hyldest til underholdning ... det handler om at finde noget specielt et uventet sted".


Bandet har bedt deres fans om at støtte omkring navngivningen ved at sende mails til en lokal journalist. Bliver der stemt for navngivningen i morgen, skal det forbi sidste afstemning 28. november, og derefter kan bandet have en gade opkaldt efter sig i deres hjemby.

ANNONCE