I dag er det 20 år siden, at Blur smed deres tredje album på gaden
I 1994 brød Britpoppen for alvor igennem lydmuren og skærpede konkurrencen mellem alle britiske guitarbands. Måske derfor er de to hunde på det ikoniske cover til Blurs "Parklife" - den ene i skarp overhaling, med vilde, hvide øjne stikkende ud af af den sorte pels, den anden med målrettet blik og stabil kurs, deres poter, der river sandet op af banen under deres letflyvende kroppe - perfekt timet.
Efter et forholdsvist sløvt salg på deres anden plade, "Modern Life Is Rubbish" fra 1993, var Blur af økonomiske årsager igen tilbage i studiet allerede i august samme år. Damon Albarn var begyndt at udvikle sig som sangskriver, og han kom med sange i par, så der var noget at vælge imellem. Indspilningerne gik derfor hurtigt og forholdsvis smertefrit - den passende betitlede "This Is A Low" undtaget.
Da det færdige resultat forelå, var bandet tilfredse. Det var pladeselskabsdirektøren for Food Records, David Balfie, bestemt ikke. Til bandets management sagde han kort og godt: "Det her er en fejltagelse!" Udmeldingen betød også, at Balfies forhold til bandet blev dårligere, end det havde været før. Han solgte meget sigende Food Records til giganten EMI kort tid efter.
Albummet, der oprindeligt blot skulle have heddet "London" og haft en grøntsagskurv på coveret, udkom som "Parklife" med sine løbende hunde den 25. april 1994 og blev hurtig en konkurrent til brødre-rødderne fra det nordlige Manchester, Oasis, debut "Definitely Maybe" fra august 1994. I forhold til Oasis' skamløst britiske knytnæve-rock var Blur modnet i en anden retning, hvor blandt andet new-wave, synth-pop og punk sagtens kunne klemmes ind under paraplyen. Samtidig var en årti-lang fejde mellem de to rivaliserende bands så småt indstiftet.
"Parklife" strøg ind på den britiske albumhitlistes 1. plads og blev på listen i 90 uger og har i dag solgt firedobbelt platin i England. Den nåede dog kun en 6. sjette plads på Billboards Top Heat Seekers albumhitliste i USA. Amerikanske Rolling Stone Magazine gav dog albummet en positiv anmeldelse og kvitterede med fire ud af fem stjerner. Blur gik videre til at vinde 4 Brit Awards i 1995 - heriblandt Bedste Britiske Album for "Park Life".
Albummet er siden hen blevet en sand klassiker og kåret som en af de mest væsentlige udgivelser i 90'erne. Samtidig er det en milepæl i Blurs karriere, fordi man måske her kan tale om nedslagsstedet, hvor bandet for alvor fandt og definerede sin identitet.
Fra "Parklife" tager vi naturligvis det klassiske titelnummer:
