x

Premiere: Se ny musikvideo med Spot-aktuelle Nelson Can

Premiere: Se ny musikvideo med Spot-aktuelle Nelson Can

"Letting Go" er den nyeste single fra ep'en "EP2" fra den danske trio Nelson Can, som udkommer mandag den 28. april. Videoen er lavet og instrueret af Louie McPherson, som også stod bag den første musikvideo til singlen "Attack", som udkom i december sidste år. GAFFA har fået lov at holde premiere på musikvideoen, og du kan se den nedenfor.

Ep'en udgives på bandets eget pladeselskab Like A Can Of Beans Records og indeholder fem numre inklusive de to seneste singler "Call Me When You Want To Get Laid" og "Attack".

Bandet gør opmærksom på, at ingen dyr led overlast ved produktionen af denne film. De har det alle godt og lever stadig i bedste velgående.

Nelson Can holder releaseparty på den nye ep 1. maj på Headquarters i Aarhus, hvor man ligeledes kan opleve Lydmor. Læs mere her. Gruppen spiller også på Spot Festival 3. maj.

Nelson Can debuterede i 2012 som del af en tredobbelt ep med to andre grupper, Echo Me og The Freudian Slip. GAFFAs anmelder Espen Strunk var begejstret for især Nelson Cans bidrag, som han skrev følgende om: "Trioen, som tidligere lystrede det fjollede navn Niels På Dåse har genopfundet sig selv som Nelson Can, og her blæser de næsten anmelderen omkuld. Åbneren Apple Pie vækker interessen, og med People's Republic Of China er han allerede overbevist. Det, vi hører, er nogle af de stærkeste vokalpræstationer herhjemme i lang tid, kulminerende i det gentagne kampråb "People, there's a war going on!". Det er en Patti Smith værdigt, Iggy Pop vælter rundt i baghovedet, og når en af pigerne hvæser "Get it up, now" igen og igen, må enhver mand få præstationsangst. Hatten af herfra." 

Credits til musikvideoen:
Manuskript: Louie McPherson
Instruktør: Louie McPherson
Producer: Christense Wendel Skousen
Director of Photography: Stephanie Stål
Kameraassistent: Mathias Andersen
Lys: Morten Klok
Runner: Casper Ulsøe
Edit: Louie McPherson
Colorgrading: Mikkel Juel Gregersen (Lugten af Tang)

Skuespillere:
Lio Talatinian Borggaard
Klara Utke Acs
Betty (hund)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA