Nyhed

Snoop Dogg sviner racistisk holdejer

Der er ingen kære mor, hvis du gør Snoop Dogg sur

Det er ikke kun fordi, Snoop Dogg er større fan af det rivaliserende basketballhold L.A. Lakers end Donald Sterlings hold, L.A. Clippers, at rapperen har givet rigmanden svar på tiltale i en 15 sekunder video, som du kan se her forneden. Nej, Sterling har med sine racistiske holdninger opildnet Snoop Dogg så meget, at han dropper sit flow for at komme med en række smækkende eder i stedet.

Skandalen tog sin begyndelse, da den amerikanske underholdningsside TMZ kom i besiddelse af en optagelse, hvor Sterling i grove ord irettesætter sin kæreste, fordi hun har postet et billede af sig selv med den legendariske basketballspiller Magic Johnson på Instagram. 

- Det irriterer mig grænseløst, at du gør folk opmærksomme på, at du socialiserer med sorte mennesker, lyder det blandt andet fra Sterling, som dernæst kræver, at kæresten ikke tager farvede mennesker med til hans kampe. For at gøre ironien større, er Sterlings kæreste, V. Stiviano, selv farvet. 


Det er selvfølgelig ikke gået uhørt hen, at den i forvejen to gange anklagede rascist Sterling, har været på spil igen. De forargede reaktioner stammer dog ikke kun fra sportsfolk og kommentatorer. Snoop Dogg har også ladet sin mening komme til udtryk fra sin Instagram-profil, og hvad han har at sige, kan du se lige her:

ANNONCE