x

Se 11-årig pige danse vildt i Sia-video

Se 11-årig pige danse vildt i Sia-video

Musikvideoer er en medieflade, der kan booste numre til uanede højder. Det er ingen nyhed. Ikke desto mindre sker det gang på gang. Og denne gang er det sket for sangerinden Sias nummer "Chandelier."

Popnummeret er i sig selv en sprængfarlig cocktail med masser af diva-istiske popelementer som stor ambitus, et prominent omkvæd med forvrænget synthesizer, dyb bas og et velklingende beat. Og hvis det ikke gør tricket for dig, så gør musikvideoen det måske. 

Her har den australske popdiva allieret sig med en 11-årig dansemus, som ikke lader sig kue af at skulle danse til så prominent et track. Maddie Ziegler gør sig således udi ballettens dansekunst i en hudfarvet trikot i en noget hærget lejlighed. Pigen med det hvide pagehår danser ubekymret og med voldsom energi, der kun smitter positivt af på "Chandelier." Til gengæld er lysekronen (som "Chandelier" betyder, red.) ingen steder at finde i nummeret, som indeholder teksten "I'm gonna swing from the chandelier, from the chandelier."

"Chandelier" er en single fra Sias kommende album, "1000 Forms of Fear", som er på gaden til sommer.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA