x

Smuglyt den nye Beatles-plade i morgen

Smuglyt den nye Beatles-plade i morgen

På mandag udkommer pladen "Love", der markedsføres som den første rigtige Beatles-plade i mange år. Pladen indeholder en lang række kendte og mindre kendte Beatles-sange, der er blevet mikset om af Sir George Martin og sønnen Giles Martin til en Cirque du Soleil-forestilling ved navn "Love".

Al musikken på pladen er hentet fra de originale Beatles-masterbånd, og da der ikke er tilføjet ny musik, er alt, man hører på pladen indspillet af John, Paul, George og Ringo.

Som nævnt udkommer "Love" 20. november, men P4 har helt ekslusivt fået lov til at spille hele pladen i morgen fra kl. 14.03, hvor der også er inviteret gæster i studiet til en snak om The Beatles.

Så er du en af de mange, der er nysgerrig for at høre det seneste udslip fra The Fab Four, må programmet i morgen siges at være en gylden mulighed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA