x

Crunchy byder på Spröd Jul

Crunchy byder på Spröd Jul

Sidst, Crunchy Frog afholdt et Spröd Jul-arrangement, var tilbage i 2002. Men nu har folkene bag pladeselskabet besluttet sig for, at tiden var moden til endnu engang at afholde et regulært julebal.

Arrangementet finder sted i Lille Vega 16. december, og på plakaten finder man Sterling, epo-555, PowerSolo, Heavy Trash, The Tremolo Beer Gut og Wolfkin sammen med dj-underholdning fra Jon Spencer og Matt Verta-Ray fra Heavy Trash og Jessica og Yebo fra Crunchy, der skal sørge for at gøre aftenen ekstra sprød.

Koncerterne kører fra kl 20.00, og dørene åbner kl 19.00. Men vær sikker på at komme til tiden, da selskabet ikke offentliggør spillerækkefølgen. De første 40 gæster får desuden en gratis eksklusiv Levi's-T-shirt, og i løbet af aftenen kan man endvidere vinde flere T-shirts, sneakers og plader.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA