x

Se Eminem hylde sin mor i ny musikvideo

Se Eminem hylde sin mor i ny musikvideo

I går var det Mors Dag, og Eminem benyttede lejligheden til at offentliggøre en ny musikvideo til sangen "Headlights" fra hans seneste album, "The Marshall Mathers LP 2" fra november 2013.

I sangen forsøger Eminem at forsone sig med sin mor, Debbie Mathers, som han ellers tidligere har kritiseret voldsomt, også i sine sange. Den tilhørende video skal forestille at vise en dag set fra moderens perspektiv og er optaget i Eminems gamle nabolag i hans hjemby Detroit.

Det er i øvrigt Nate Ruess fra Fun., der synger sangens omkvæd.

Hvis du synes, videoen kommer lidt sent på GAFFA.dk her dagen efter Mors Dag, har nyhedsredaktøren en skudsikker undskyldning: Han besøgte sin mor i går.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA