x

Bono får sin hat igen

Bono får sin hat igen

Selv om mægtige U2 den seneste tid er blevet kritiseret for at krybe i skattely med deres mange millioner, er der alligevel andet end mammon der tæller for kvartetten.

U2 vandt nemlig i dag den juridiske kamp mod bandets tidligere stylist Lola Cashman, der i 1987 "lånte" et par ikke helt tilfældige beklædningsgenstande fra U2. En Stetsonhat, et par kreolerøreringe i metal, en grøn sweater og et par sorte bukser, der alle tilhørte rockstjernerne. Hatten er den, Bono bærer på coveret til albummet "Rattle and Hum".

Lola Cashman har gennem sagen hævdet, at hun fik tøjet, hatten og øreringene som gaver, og i 2002 satte hun dem til salg hos auktionshuset Christie's. U2 sendte efterfølgende et brev og bad hende lade være med at sælge tingene, og derfor tog hun sagen i retten – og tabte.

Tingenes anslåede værdi er 40.000 kroner. Kun en dråbe i havet for U2, hvis det da ikke lige var for affektionsværdien, der er knap så nem at indføje i skatteregnskabet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA