Punkens foregangsmænd er klar med ”The Singles Box”
The Clash har netop udgivet et bokssæt, “The Singles Box”, der er en guidet tour gennem 30 års hærgen på de engelske hitlister, på de små lukkede punkklubber og i undergrunden generelt. Bokssættet indeholder hits, sjældenheder og anekdoter fra punkens spæde start, dengang Margaret Thatcher styrede England med hård hånd, og de unge bare ville brænde London af.
Alle Clashs singleudgivelser i England, promotionudgivelser, ikke-engelske side-b-udgivelser, bonustracks, hvoraf seks af dem aldrig tidligere har været udgivet på cd før, udvalgt af sanger og guitarist Mick Jones og Paul Simonon plus meget mere er at finde på ”The Singles Box.”
Sættet indeholder også en 44-siders booklet med ikke tidligere offentliggjorte fotos, bandets egne notater til sangene og billeder af samtlige Clashs vinylsinglecovers.