x

Beyoncé beder de højere magter om hjælp

Beyoncé beder de højere magter om hjælp

Verden spekulerer stadig over, præcis hvad der foregik sidste uge i den elevator på Hotel Standard i New York, hvor Beyoncés lillesøster Solange Knowles pludselig gik til angreb på førstnævntes husbond Jay-Z med knyttede næver.

På de sociale medier har flere fans ønsket sig klarhed om de ord, der bliver udvekslet i elevatoren op til udbruddet, og nu er mystikken blevet øget. Beyoncé har netop tweetet en bøn, hvor hun beder højere magter om hjælp. "Hjælp mig med at vælge min omgangskreds med rette, så jeg ikke bliver ledt på afveje," lyder det blandt andet i bønnen, som du kan se her:

Imellemtiden er lillesøster Solange Knowles gået mere hårdhændet til værks. Hun har ganske enkelt slettet alle billeder af hende og storesøster Beyoncé fra sin Instagram-profil undtagen ét fra sidste år. 

Angrebet kom verden til syne, da det amerikanske sladdersite TMZ kom i besiddelse af overvågningsvideoen fra elevatoren. Oven på hændelsen har Billboard forsøgt at få kommentarer fra repræsentanter for Beyoncé, Jay-Z og Solange, men uden held. Ifølge Billboard har hotellet udsendt en udtalelse, hvor de dybt beklager, at de private optagelser er blevet lækket til pressen og kalder det et brud på deres sikkerhedssystem. 

Gense den dramatiske video her:  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA