Nyhed

Udsolgt til DMeA

Der er ikke flere billetter til dette års Danish Metal Awards

Når svenske In Flames i morgen går på scenen efter den anden udgave af Danish Metal Awards, bliver det foran et fuldstændig pakket Amager Bio.

Der er nemlig udsolgt til årets metalbegivenhed, hvor In Flames lukker og slukker efter, at der er blevet uddelt priser i kategorier som Årets Metal Liveband, Årets Metal Produktion og naturligvis Årets Metal Album.

Men eftersom det er et dansk arrangement, der hylder dansk metal musik, er der naturligvis også danske metalbands på plakaten. Det betyder, at har man fået billet til lørdagens arrangement, kan man også opleve Illdisposed, Mercernary og The Psyke Project.


Der skal overrækkes priser i 9 kategorier, og arrangørerne lover "cool presenters". Der er desuden en "hemmelig pris", der skal uddeles i år, og til at holde på hele balladen har man valgt P3s Carsten Holm.

ANNONCE