x

Mandy Moore på vej med nyt album

Mandy Moore på vej med nyt album

Efter tre års ventetid med film og skuespil, (blandt andet filmene ”A Walk To Remember”, ”Saved” og ”American Dreamz”) er Mandy Moore tilbage med et nyt ”energisk” album, som hun selv kalder det.

Klar til en pause efter indspilningerne af sine film begyndte Moore at skrive musik sammen med popsangeren Rachael Yamagata og Boston-duoen The Weepies samt Lori McKennitt og Chantal Kreviazuk. Det blev i alt til 18 nye sange.

I år 2003 udgav hun albummet ”Coverage” og har nu lige afsluttet indspilningerne til sit nye album i Allaire Studios i New York. Indspilningerne har foregået sammen med den populære producer, John Alagia – som også har produceret for blandt andet John Mayer og Dave Matthews Band.

En af den 22-årige stjernes mål har været at lave et album, der lød lige så godt live som på stereoanlægget derhjemme. Tidligere i hendes karriere har de fleste af hendes ”live-optrædener” foregået som opvarmningsnavn for Backstreet Boys og andre boybands.

Nu udtaler Moore, at hun håber at få lov til at optræde på mindre spillesteder og ”cool clubs” med sit nye endnu-unavngivne album.

Mandy Moore er det man vil betegne som en Alt-i-en-person, som både skuespiller og sanger. Vi glæder os i hvert fald til udgivelsen af hendes nye album, som vil finde sted engang i april 2007 – samme måned, hun fylder 23 år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA