Nyhed

Nicholas Kawamura og Pelle Peter Jensen klar til NorthSide

De to populære radioværter skal endnu engang holde gryden i kog

For tredje år i træk er makkerparret Nicholas Kawamura og Pelle Peter Jensen valgt som værter på Blue og Green Stage på NorthSide.

De to radioværter fra P3 er blandt andet kendte fra programmet Lågsus, hvor de hver weekend øser ud af deres enorme viden om musik. Den viden har gæsterne på NorthSide nydt godt af de sidste to år.

- Vi glæder os helt sindssygt til at være en del af NorthSide igen i år. En festival, hvor man virkelig kan mærke en vildt stor og meget koncentreret kærlighed mellem publikum og navnene på scenen. Vores rolle er jo meget taknemmelig - nemlig de to julemænd, der signalerer, at nu er der gaver! Som at træde ind foran et kæmpe ulmende bål af mennesker og liiige give det sidste pust, inden det selvantænder til endnu en magisk koncert på NorthSide. Og som store fans af langt de fleste navne, bliver det heldigvis ikke svært - vi glæder os absurd meget til at se NorthSide-crowden "åbne julegaver" igen, fortæller de to værter.


Der blev 15. maj meldt udsolgt til NorthSide 2014, der afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 13.-15. juni.

Det endelige program for NorthSide 2014 er som følger: Ane Brun, Arcade Fire, A$AP Rocky, Baby in Vain, The Blue Van, Bombay Bicycle Club, The Brian Jonestown Massacre, Chorus Grant, Cold Specks, Donkey Roadshow & Special Guests, Flogging Molly, Franz Ferdinand, James Vincent McMorrow, Jurassic 5, Lana Del Rey, Lars H.U.G., Lucy Love, Lulu James, Mew, The Minds of 99, The Mountains, Mount Kimbie, Nabiha, The National, Nina Persson, MØ, Oh Land, Pixies, Quadron, Queens of the Stone Age, Reptile Youth, Rhye, Royal Blood, Röyksopp & Robyn Do It Again 2014, Rudimental, Ry X, Bombay Bicycle Club, Temples, Turboweekend, White Lies, WhoMadeWho og Wild Beasts.

ANNONCE