I går stod The Rolling Stones atter på scenen, da de spillede i Oslo
Nu kan de danske fans af The Rolling Stones godt begynde at glæde sig til torsdag aften på Roskilde Festival. I går genoptog The Rolling Stones deres '14 On Fire-turné i Oslo, Norge, efter Mick Jaggers kæreste, L'Wren Scott, tragiske selvmord tidligere i år. Hvad kunne man forvente af det efterhånden aldrende band oven på den slags personlig tumult? Opgivenhed?
På ingen måde. GAFFAs norske anmelder Per-Otto Oppi Christiansen var ikke i tvivl. "En magtdemonstration i rock". The Rolling Stones fejede bordet rent og leverede et show, nonchalent og overlegent, som kun konger af rock'n'roll kan gøre det. Per-Otto Oppi Christiansen kvitterede med seks stjerner. Du kan læse hans samlede anmeldelse på GAFFA.com her forneden.
Et par hurtige uddrag fra den fyldige anmeldelse lyder:
"Vi indser hurtigt, at vi ikke har en chance for at stå imod. Allerede fra første sang, ikke uventede 'Jumpin' Jack Flash' til afslutningen med '(I Can't Get No) Satisfaction'. Det, som sker oppe på den kæmpe rød-orange, flamme-dekorerede scene smitter. Som ild i tørt græs. Du vil blive revet med. Du vil danse. Du vil synge. Du vil skrige af fuld hals. Du vil elske det. Har jeg læst. Sammen med 25.000 andre ikke-jævnaldrende, for vi er fire generationer samlet i publkum. Alle er omtrent lige ophidsede, uanset om du er 15 eller 75 år. Jo, men vi er fra Norge, og nogle af os lidt trodsige, lidt oppe i årene, lurer vi på, hvor begejstret du egentlig kan blive af fire ældre fyre, der spiller SÅ gammel sange. Hæng i.
Det er på ingen måde en selvfølge, hverken at The Rolling Stones som gruppe er i levende live, eller at de vælger at starte deres Europa-turné, ''14 On Fire', i lillebitte Oslo. Men sådan er det. Og efter fire opvarmningsdage på Jar, besøg i Frognerparken og middag på TC, er det et udhvilet og helt oplagt firkløver, sammen med hjælpemusikere og den flotte korpige/vokalist Lisa Fischer, som skal tag os gennem en mere end to timer lang aften med moderne musikhistorie. Ren rock for pengene.
(...)
Som man kunne forvente, får vi det ene superhit efter det andet. 'Honky Tonk Women'. Jagger og Keith stråler om kap. Selv forsigtige Charlie Watts smiler, som gemmer sig godt bag trommerne. Det her kan de. Vi ser, at det er dette, de lever for. At stå på en scene og begejstre. Herlig sang, som sidder præcist. Vi får en bandintroduktion (som ventet), og Jagger får et lille hvil, mens en lidt kejtet og usikker (?) Keith overtager mikrofonen og smiler til publikum. Han er ikke ligefrem kendt som en snik-snakker, men for pokker hvor kan den mand dog spille på sin guitar. Det er fedt at høre én, som har det så meget i kroppen. Alt, han gør, er rent guld. Så længe det ligger i hans gade. Han spiller 'You Got The Silver' og en smule af 'Can't Be Seen'. Nogle lydproblemer her og der hjælper heller ikke ligefrem på sangen, men vi er overbærende, det er jo trods alt premiereaften.
(...)
Det er umuligt at verfe The Rolling Stones til side. Vi kan regne med dem. De leverer. De har ikke overskredet salgsdatoen, og til trods for nogle lydproblemer her og der, leverer de et sæt, et show, ja, en magtdemonstration i rock. Sætlisten er fuldstændig spækket med nogle af historiens allerstørste hits. Tænk, det er deres egne, det er dem selv, som har skrevet dem. Og de blever leveret med et utrolig fedt engagement.
De var strålende."
Der er åbenbart ingen salgsdato på rock'n'roll. Ses vi på Roskilde Festival? Læs hele anmeldelsen her.