Koncerten i København 2. december flyttes til Store Vega
Anmeldelserne af det tredje moi Caprice-album har været virkelig positive, og også P3 har bakket op om "The Art Of Kissing Properly".
Det har uden tvivl været medvirkende til, at moi Caprice nu på grund af billet-efterspørgsel er blevet nødt til at flytte deres koncert 2. december fra Lille til Store Vega.
Koncerten kommer dermed til at være en flot afslutning på bandets mini-turné, der starter 30. november på Pakhuset i Århus og fortsætter i Aalborg dagen efter.
De tre koncerter følges op af en større turné i foråret 2007, der udover en lang række koncerter i Danmark bringer bandet til Tyskland og USA/Canada.
Til alle tre koncerter på den kommende turné medbringes Tobias Fröberg som support.
Læs stort interview med moi Caprice i december-nummeret af GAFFA.