Nyhed

Mød Donkey Sound, Led Zeppelin og Soundgarden i det nye GAFFA

Årets sjette GAFFA er på gaden – læs det online eller i den fysiske verden

Så er årets sjette GAFFA på gaden. 84 sider sprængfyldt med interviews, temaartikler, anmeldelser, nyheder , uddannelsestillæg og livekalender.

Månedens hovedhistorie er et møde med landsholdet i reggae, Donkey Sound. GAFFA har sat Wafande, Pharfar, Fresh-I, Kaka og Dean Thompson i stævne på Brøndby Stadion. 

Derudover kan du blandt andet læse følgende:

Eksklusivt interview med Jimmy Page om de nye Led Zeppelin-genudgivelser. 


Sune Wagner, Tim Christensen og Kasper Eistrup snakker om 90'ernes grønne bølge i dansk rock. 

Vi ser tilbage på Soundgardens mesterværk, "Superunknown", i anledning af dets 20 års jubilæum.

Temaserie om sangskrivere. Vi sætter fokus på nogle af Danmarks største hitsnedkere. I denne måned kan du møde Thomas Steengaard, manden bag "Only Teardrops".

Interview med den nye "superduo" Cancer. Et projekt mellem Chorus Grants Kristian Finne Christensen og When Saint Go Machines Nikolaj Manuel Vonsild.


Derudover kan du som altid finde masser af nyheder, anmeldelser og omtaler. Så find GAFFA på en café, et bibliotek, en plade-/musikforretning eller en uddannelses- eller kulturinstitution nær dig, eller læs bladet online. God fornøjelse med juni-udgaven af GAFFA! 

ANNONCE