Nyhed

Se ny video med Morrissey og Pamela Anderson

Den tidligere The Smith sanger leger med spoken-word-genren

I forbindelse med sit kommende album, "World Peace Is None Of Your Business", har den engelske sanger Morrissey netop udgivet en spoken-word video til sangen "Earth Is The Loneliest Planet". Du kan se videoen nedenfor.

Den tidligere The Smith sanger udgiver sangen via Harvest Records 3. juni som albummets tredje single. Han har dog allerede nu offentliggjort denne spoken-word video som forløber til single-udgivelsen.

Videoen, som er instrueret af Natalie John, følger Morrissey og Baywatch-stjernen Pamela Anderson, mens de vandrer rundt på taget af Capitol Tower i Los Angeles akkompagneret kun af Morriseys stemme.


Morrisey har op til udgivelsen af sit kommende album udgivet en serie af spoken-word videoer, som altså tager et alternativt greb om sangene. Og videoen til "Earth Is The Loneliest Planet" er nummer tre i rækken. Ud over denne kan du også finde en video til albummets titelsang, "The Bullfighter Dies" og "Istanbul".  

"World Peace Is None Of Your Business" udkommer 14. juli.


ANNONCE