Stormundet dansk rock – Johan Olsen og kompagni er på vej med album
Vi kender dem for potente sange om hverdagens banale trivialiteter set igennem rockens umiskendeligt kyniske briller. Om picnic på kastellet, Pandora, heste og parforhold, der ikke holder.
Og nu er de klar igen, Magtens Korridorer – med dybfølt, dansk rock, der klinger af 10 år på bagen. Med nummeret "Giv Mig En Dag" viser Johan Olsen, at han stadig har stemmen og poesien intakt – måske i endnu højere grad end tidligere. Musikalsk er det er storladent, enkelt, og så virker det. Endvidere har femkløveret endnu engang mestret det det melodiøse mørke og den tordnende buldren på én og samme tid. Hør sangen nedenfor.
Det lader til at være en stor udgivelse, der er i vente fra Magtens Korridorers hånd denne gang – men resten får vi først den 22. september.
Vil du se mere til de dansksprogede rock-mænd er de fra en omfattende turné fra den 12. juni til den 30. august. Hvor de spiller, kan du se herunder og desuden finde masser af billetterne via. GAFFA Live.
- Sølund Festival - Skanderborg
- Søkoncert - Farsø
- Musikliv - Ikast
- Thy Rock - Thisted
- Nibe Festival
- Skarø Festival
- Vig Festival
- Tivoli Friheden - Århus
- Løkken
- Ringsted Festival
- Frederikssund Festival
- Musik I Gryden - Grindsted
- Bork Havnefest
- Skanderborgfestival
- SmukFest - København
- Kultur i Syd - Sønderborg
- Fyrværkerifestival - Bjerringbro
Hør "Giv Mig En Dag":