Den karismatiske musikjournalist Nardwuar scorede sig en samtale med den danske sanger i forbindelse med koncert i Vancouver
I lørdags 31. maj gav MØ koncert i Vancouver. I den anledning scorede den canadiske musikjournalist John Ruskin, der går under navnet Nardwuar, et interview med den danske tidligere punk-sanger. Se interviewet nedenunder.
Hvis du ikke i forvejen kender til den canadiske celebrity-journalist og musiker Nardwuar, vil du sikkert undre dig over hans outrerede stil. Men hans imødekommende kropsholdning, entusiastiske stemmeføring, store smil og ternet kasket er hans trade-mark, så at sige.
I interviewet kommer de to rundt om mange forskellige ting i MØs karriere og liv generelt. Med udgangspunkt i koncertplakater, hvor MØ som punkmusiker florerer, får vi indblik i hendes tid i punkbandet MOR, drukture og tanker om det nu nedrevne ungdomshus i København. Og så får hun en ganske særlig gave, som hun bliver meget glad for.
MØ var også forleden gæst i Jimmy Kimmels talk-show, og kendetegnende for de to mænd er, at de udtaler hendes navn "Muh".