Nyhed

Sum 41 er i studiet

De canadiske punkrockere er nu en trio og arbejder på deres kommende plade

Det er mere end to år, siden Sum 41 udsendte albummet "Chuck", der kom lige efter bandets besøg til og efterfølgende evakuering fra det krigshærgede Congo, hvilket blev dokumenteret i filmen "ROCKED: Sum 41 in Congo".

Sangene til "Chuck" lå allerede klar på det tidspunkt, men singlen "We're All To Blame" blev tilføjet, og albummet blev opkaldt efter Chuck Pelletier, der var manden, der fik bandet i sikkerhed.

Siden da har bandet mistet guitaristen Dave "Brownsound" Baksh, og frontmand Deryck Whibley er under stor mediebevågenhed blevet gift med landsmanden Avril Lavigne.


Efter en udslidende turne i 2005 overvejede bandet at pakke sammen. Men efter at bandet havde lavet en række udskiftninger omkring sig (management, advokater osv) og mistet et af de oprindelige medlemmer, mødtes de tre musikere alligevel og blev enige om at lave en ny plade.

Så Whibley har brugt året på at skrive sange til den nye version af Sum 41, der i følge MTV News blever strammere og uden guitarlir. Whibley indrømmer, at der var en masse problemer omkring indspilningen af "Chuck" (deres hidtil mindst succesfulde plade), men føler, at de nu er tilbage og er et rigtigt band igen.

Bandet har netop begyndt indspilningerne til det kommende album, der skulle være en tilbagevending til deres tidlige stil, og forventer, at den færdige plade ligger klar til sommer.


ANNONCE