Nyhed

!!! udsender nyt album

Bandet gæster desuden Danmark til april

Den amerikanske band med det besværlige navn !!! (der oftest udtales Chk Chk Chk) har for nylig bekræftet, at de har tænkt sig at udsende deres tredje album "Myth Takes" 6. marts.

Albummet er en opfølger til "Louden Up Now" fra 2004, der var pladen, der for alvor fik bandet på det musikalske landkort, og som blandt andet sikrede dem et job på Roskilde Festival samme år.

Nu er det tredje album på vej, der består af sange, der er blevet testet af et livepublikum ved flere lejligheder, og derefter blevet indspillet og genindspillet.


Der bliver også mulighed for et dansk publikum til at teste det nye materiale, når !!! spiller to koncerter i april måned.

Bandet spiller nemlig koncert 16. april på Vega i København, og 17. april på VoxHall i Århus.

Billetsalg til begge koncerter er begyndt via Billetlugen.dk.


ANNONCE