x

Zenia vender tilbage

Zenia vender tilbage

Den populære Zenia, som i sidste øjeblik blev forbigået af Popstars, får nu en anden chance. På grund af stærk opbakning fra fans udgiver hun mandag d. 12 november sin debutsingle.

Efter den endelige udvælgelse af Popstars-gruppen var der mange, der mente, at dommerne havde lavet en stor fejl ved at fravælge Zenia. "Popstars uden Zenia er som landsholdet uden Ebbe Sand," skrev en begejstret fan ved navn Zeniaforever på Popstars’ hjemmeside. De følgende dage var der mange, der udtrykte samme mening, og det har fået pladeselskabet EMI til at give Zenia en pladekontrakt.

Sjovt nok er det samme pladeselskab, som udgiver Popstars-bandet EyeQ.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA