x

Se Jack White få trukket stikket – men han spiller videre

Se Jack White få trukket stikket – men han spiller videre

Jack White er ikke sådan at stoppe, når han først er kommet i gang, og det viste han torsdag aften på spillestedet Royal Hospital Kilmainham i Dublin. White var gået i gang med – ifølge setlist.fm – sit ottende ekstranummer og koncertens sang nummer 25, en fortolkning af blues-sangeren Leadbellys klassiker "Goodnight, Irene" sammen med opvarmningsbandet The Kills.

Tilsyneladende syntes spillestedet, at koncerten var gået over tid, for i hvert fald slukkede de for strømmen til Whites udstyr under en afdæmpet passage i sangen. Dette fik dog ikke White til at stoppe – han og bandet fortsatte bare nummeret uden strøm, til publikums store jubel. Nummeret blev dog aftenens sidste sang.

Se passagen nedenfor – strømmen bliver stoppet omkring 4:20 inde i optagelsen.

Jack White er for tiden aktuel med sit andet soloalbum, "Lazaretto", som i denne uge ligger nummer seks på den danske hitliste.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA