Nyhed

Garbage-trommeslager syg - erstattes på turné

Butch Vig har fået leverbetændelse, men Garbage har stand-in

Når Garbage i aften indleder deres Europaturné i Trondheim i Norge, bliver det uden gruppens trommeslager Butch Vig.

Butch Vig, der også er kendt for sin rolle som producer af bl.a. Nirvanas "Nevermind"-album, er blevet ramt af hepatitis A - leverbetændelse, skriver mtv.com. Vig er er blevet beordret hvile indtil videre, men man regner dog med, at han vil komme sig fuldt.


Heldigvis har Garbage allieret sig med en erstatning, Matt Chamberlain, der har arbejdet med navne som Tori Amos og Fiona Apple og også medvirker på nogle numre på Garbages seneste album "beautifulgarbage".


Det bliver dermed også Chamberlain, der sidder bag trommerne, når Garbage på søndag spiller i et udsolgt Store Vega i København.


ANNONCE