Nyhed

DR podcaster portrætter af Gasolin'

DR har gravet i deres arkiver og podcaster nu fire portrætudsendelser om hele Danmarks rockband

En dokumentarfilm om Gasolin' er ude på dvd, en anmelderrost musicalforstilling har fulde huse på Østre Gasværk og bandets frontmand, Kim "den gamle hankat" Larsen, er på toppen med endnu et nyt album.

Nu åbner DR muligheden for høre Gasolin' fortælle deres historie. "Guld fra Arkivet" på DR Podcast præsenterer fire portrætudsendelser om Gasolin' fra 1980. Hans Otto Bisgaard er manden bag den fire timer lange radioserie, som præsenterer intime interviews, lyden fra øvelokalet og optagelser fra de første koncerter.

Så uanset om man mangler at få slået et par ting fast om Gasolin', eller er man bare nysgerrig efter at høre om, hvordan en flok unge rockere skabte musikhistorie, så har man nu muligheden for at downloade udsendelserne, sætte sig godt til rette og tage turen tilbage.


Find Gasolin' podcasts hos DR

ANNONCE