Nyhed

Johnny Cash indlagt - igen

GAFFA – alt om musik

Den 69-årige konge af den dystre country-rock er blevet indlagt på Baptist Hospital i Nashville med bronkitis.

Johnny Cash blev også indlagt for bronkitis samme sted for tre uger siden og blev udskrevet for bare en uge siden.


Cash lider desuden af sygdommen "autonom neuropati", der gør ham let modtagelig for lungebetændelse, og han har været indlagt adskillige gange i de seneste år.


Er Cashs helbred skrøbeligt, kan han til gengæld på sit sygeleje glæde sig over, at hans seneste album "American III: Solitary Man" fra sidste år - bl.a. med neddæmpede coverversioner af U2’s "One" og Nick Caves "The Mercy Seat" - fik fremragende anmeldelser og er blevet en pæn salgssucces.


ANNONCE