x

Behind the scenes: The Awesome Welles på Roskilde

Behind the scenes: The Awesome Welles på Roskilde

Det var givet drengene fra The Awesome Welles at lukke Roskildes nye Rising scene, da warm-up dagene op til årets store festivalstart sluttede. The Awesome Welles lukkede selvsikkert med manér. Der var dog nerver på, og det kan du se med egne øjne i den lille videodagbog, som bandet har stykket sammen fra Roskilde Festival. Se den her forneden. 

Da GAFFA snakkede med The Awesome Welles op til deres ligeledes roste koncert på Spot Festival fortalte bassist Jakob Ludwig Løkkegaard: "Sagen er den, at vi gerne vil give et intenst liveshow, og vi har ikke noget imod, at tingene kommer ud af kontrol, vi har ikke noget imod, at der sker noget kaotisk." 

Den attitude blev også dyrket op til koncerten på Roskilde. Selvom drengene taler om at se fodboldkampe og drikke fem øl, så de "kan sove", er det tydeligt, at forventningerne bobler nedenunder. Ræsset bliver ikke mindre af de utallige interviews de må give, før de endelig kan gøre det, som de er kommet for at gøre: Rocke fra Rising.

Koncerten modtog fem stjerner af GAFFAs Ole Rosenstand Svidt under overskriften: "Melodiske mørkemandsrockere satte et smukt, sort punktum på Roskildes første Rising-scene." Koncerten blev da også valgt som én af de bedste Roskilde-koncerter ifølge GAFFA.

The Awesome Welles arbejdede tidligere på året sammen med Sebastian Wolff (Kellermensch) i dennes studie i Esbjerg. Det resulterede i et debutalbum, som vi spændt ser frem til. Indtil videre har vi fået to solide singler "Undertaker" og "Out Of The Woods". 

Følg The Awesome Welles på Roskilde op mod deres debutkoncert på festivalen her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA