Nyhed

Michael Jackson gæster pladeforretning

På onsdag besøger "King Of Pop" Virgin Megastore i New York

Hvis du tilfældigvis passerer forbi pladeforretningen Virgin Megastore på Times Square i New York på onsdag kl. 15, har du muligheden for at hilse på selveste Michael Jackson.

Det er første gang nogensinde, at den sky superstjerne foretager sig noget så jordnært som at hilse på sine fans i en pladeforretning. Det fremgår ikke, om han ligefrem vil signere plader, men man kan da håbe.


Det forventes i øvrigt, at Michael Jacksons nye studiealbum "Invincible", der udkom i sidste uge, i denne uge går direkte ind på den amerikanske Billboard-hitliste med et salg på omkring 300.000 eksemplarer.


ANNONCE