x

Ed Sheeran: Jeg skriver for mig selv

Ed Sheeran: Jeg skriver for mig selv

Jeg har mødt Ed Sheeran to gange og haft ham i telefonrøret en enkelt gang. Samme scenarie hver gang: Han er nærværende, rolig, klar i spyttet, og kortfattet. Der bliver ikke ligefrem vævet og talt i tunger, men på den anden side skal man absolut fastholde manden for at komme spadestikket dybere. En klar, tydelig og på en måde uproblematisk attitude, der har medvirket til hans nærmest eksplosivt voksende popularitet. Nå ja, så mødte jeg ham for resten også på gaden uden for baren i London, hvor en håndfuld pressefolk var samlet for at høre Ed præsentere en håndfuld sange fra mandens andet soloalbum X og give et par vareprøver live. Igen samme attitude; klar i blikket, glad, imødekommende, klar på løs small talk, men ingen doktorafhandling. Og relativt hurtigt videre.

For så vidt symptomatisk for den enorme succes, der er opnået med ganske enkle og effektive midler. En mand og en guitar – hvor klassisk kan det være? – og så en direkte og kontant måde at udtrykke sig på, som ikke mindst 23-årige Sheerans egen generation og yngre kan forstå og relatere til. Og så selvfølgelig stærke sange – ellers havde det været lige meget. Selvom han på andet album, X, forskellige steder prøver nye veje med flere lag, som på hittet Sing i tæt samarbejde med Pharrell, er det stadig grundmodellen, der er det bærende element både live og på indspilninger. Scenerne bliver gradvist større og større, men set-uppet er intakt.

Det kan godt være, at Rolling Stones er en kvartet, derfor kan der sagtens være 20 mand på scenen alt i alt. I Forum til november bliver det den irske rødtop med sin halvakustiske guitar og nogle loop-pedaler, that's it. Til gengæld er han vildt effektiv og innovativ i forhold til at bruge sine virkemidler. Det kan lyde som et væld af pre-indspillede tracks, men der er ingen. Det er bare Ed, der leger og looper sig selv. På første album scorede han megahits med The A-Team og Lego House og en ny-klassiker som You Need Me, I Don't Need You (om fyring fra sit første management),der let kan snige sig op over de ti minutters spilletid, hvis humøret og stemningen er til det. Det var den for eksempel på scenen i Bremen til GAFFA Prisen 2011. Vi var nogle, der fik lidt af en a-ha-oplevelse. Ed Sheeran er for vild, det er meget enkelt, en performer af de sjældne.

 

Jeg kan godt sige nej

Succesen er bestemt ikke steget den sympatiske irer til hovedet, men han er ganske bevidst om eget værd og sætter heller ikke sit lys under en skæppe. Han har allerede fået de allertungeste drenge i tale, er vokset med opgaven, og giver både udtryk for ydmyghed og respekt over for de store kapaciteter, han i dag arbejder sammen med, men også en selvsikkerhed i forhold til at sige til og fra. Den altdominerende hovedproducer på andet album X er legendariske Rick Rubin, der vel er så stor, som man bliver i det erhverv. På spørgsmålet om, hvorvidt han frygter selv at drukne i så stærkt et selskab, lyder svaret meget symptomatisk:

– Rick Rubin er fantastisk, det har været et utroligt privilegium at arbejde med ham, og jeg kan ikke forestille mig, at han ikke vil være inde over, hvad jeg laver fremover på en eller anden måde. Han kommer med mange idéer. Rigtig mange siger jeg ja til, men jeg kan også godt sige nej, hvis jeg synes, det er den forkerte retning. For tre år siden havde jeg sagt ja til alt, han havde foreslået. Det samme vil jeg sige om at arbejde med Pharrell.

 

Tidligt i gang

Sheeran er ikke kommet sovende til succesen. Han begyndte at indspille sin egen musik som 14-årig, han første ep, Orange Room, kom i 2008, året efter spillede han 312 koncerter, og den følgende sommer bookede han en åben billet til L.A., hvor den eneste aftale var deltagelse til en "poetry night". Han spillede alle de steder, han kunne komme i nærheden af, og en dag hørte Jamie Foxx ham optræde og tilbød ham studietid. Elton John kom på sagen, fik ham signet til sit management, og siden er bolden kun rullet én vej. Sidste år bragte sangen I See Fire til Hobbitten-filmen ham lige et ekstra nøk op ad rangstien, og at dømme efter forhåndsinteressen for X er Sheeran havnet der, hvor de fleste youngsters med en guitar i hånden og en håndfuld sange i ærmet kun kan drømme om at komme hen. Publikum elsker ham, men hvorfor?

– Hmm, fans kan nok først og fremmest forbinde sig til teksterne, det er nok det, jeg hører mest. Jeg prøver at skrive fra hjertet, og det tror jeg, at folk kan relatere til.

Kan du give et eksempel?

– En pige skrev til mig, at hun havde været ædru i seks måneder efter et break-up, på grund af at hun lyttede til The A-Team, det føltes godt.

Er sangen lidt en hyldest til underhunden?

– Ja, helt sikkert.

Og så går det vist ok live?

Det kan du sige. Hvad koncerter angår, er mit hovedønske at underholde, ikke bare at spille sangene. Jeg har et meget blandet publikum. I forskellige lande har det været henholdsvist ungt og væsentligt ældre, i England har det generelt været mere blandet, og det virker som om, den tendens breder sig.

Så har I See Fire været lidt af en fuldtræffer?

– Ja, den har ikke skadet, kan man sige. Jeg synes, Peter Jackson er fantastisk, og jeg er en stor fan af Tolkien og Ringenes Herre, så da jeg fik tilbuddet, sagde jeg ja med det samme.

 

Læs et meget længere interview i GAFFAs artikelsektion om blandt andet Ed Sheerans oplevelse af GAFFA-Prisen 2011 – hans første optræden i Danmark – om sine musikalske inspirationskilder og om sine mange markante samarbejdspartnere, blandt andre Rick Rubin og Taylor Swift.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA