Nyhed

Vandt du Glorious Records live?

Oplev Cartridge, moi Caprice, Scatterbrain og mange flere live i Amager Bio 5. januar

Det står lidt småt til med koncerterne i starten af januar – folk skal åbenbart lige have tid til at fordøje jule- og nytårsløjerne. Men noget sker der da, og en af de mest interessante koncerter i begyndelsen af januar er den såkaldte Glorious Records-labelnight, der finder sted i Amager Bio 5. januar.

Anledningen er det københavnske pladeselskab Glorious Records’ 5 års fødselsdag, og det fejrer selskabet med en maratonkoncert, hvor stort set alle dets kunstnere deltager. Og da selskabet også for nylig har udvidet med manangement og booking, er der faktisk en hel stribe orkestre i stalden.

Hovednavnene vil være moi Caprice, Cartridge (billedet), Scatterbrain og Kap10Kurt, der hver spiller koncerter på 40 minutter. Derudover vil der være små opvarmere med Emmett Tinley, Tobias Fröberg og Phonovectra. Dj’s er Tristan T.


Og hvem er alle disse spændende folk så? Ja, Moi Caprice behøver forhåbentlig ikke nogen nærmere præsentation. De dansable guitarrockere Cartridge og singer-songwriteren Tobias Fröberg burde også være kendt af en og anden.

Scatterbrain var et af Danmarks allerførste elektrobands, og deres banebrydende debutalbum fra 1981, ”Keep Dancing” blev genudgivet af Glorious i 2006. Gruppen med blandt andre Hilmer Hassig (Lars H.U.G., Love Shop med flere) har ikke optrådt siden midten af firserne, så det er lidt af et scoop at få dem gendannet denne aften. Tristan T huserede også i firserne med skæv poprock og er også blevet genudgivet i 2006 af Glorious.

Kap10Kurt er en fyr fra Schweiz og en pige fra Århus, der blander elektro og rock og formår at fyre op under et dansegulv. Phonovectra leverer enkel og kompromisløs rock med fokus på melodien, og forsanger er såmænd den gamle Jupiter Day-frontmand Phonovectra. Emmett Tinley er en irsk singer-songwriter, der er blevet sammenlignet med blandt andre Rufus Wainwright og Jeff Buckley.


Du kunne være en af de heldige, der hver vinder to billetter til denne spændende aften. Alt, du skulle gøre, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: Wynona.

De heldige vindere, der har fået direkte besked, er som følger. Tillykke!

Lasse Gyrn
2840 Holte


Tina Bang Olesen
2700 Brønshøj

Sophie Groslier
1660 Kbh V

Kurt Mattsson
2100 København


Cecilie Illemann
2500 Valby

Anna Herskind
2200 København N

Claus Faltum
2200 København N


Peter Nielsen
2300 København S

Tine Schjødt
2300 København S

Sofie Nielsen
2920 Charlottenlund


Glorious Records' hjemmeside

ANNONCE