Nyhed

Take That kan stadig

Denne gang klarer de fire fyre sig ganske udmærket uden Robbie og topper fem britiske hitlister samtidigt

Da Robbie forlod Take That for små 10 år siden, gik resten af bandet i opløsning kort efter. Siden er det jo gået udmærket for Robbies solokarriere, mens de resterende drenges soloprojekter har været til at overse.

Men efter genforeningen af de fire fyre, er der intet der kan stå i vejen for dem. Deres første single "Patience" fra albummet "Beautiful World" er et kæmpe hit. Søndag blev Take That de første kunstnere nogensinde til at ligge på toppen af fem britiske hitlister i samme uge.

Det drejer sig om single-hitlisten og album-listen samt de to tilsvarende lister for downloads. Endelig er Take That også nummer et på dvd-listen.


ANNONCE