Nyhed

Fyr stemningen op med 23 sexede videoer

Hvis du ikke synes, at det er varmt nok i forvejen, skruer vi lige lidt op for temperaturen

Lige som man troede, at det ikke kunne blive mere hedt, bringer GAFFA her en spilleliste fra RADR med 23 sexede musikvideoer. Nye som ældre hits - The 1975s "Girls" side om side med Nellys "Hot In Herre" - der alle har det til fælles, at de har en uimodståelig fræk og suggesterende billedside. 

Nogle gange gør antydningens kunst sig gældende som i Eric Prydz' workout-banger "Call On Me", og andre gange er det mere eksplicit som for eksempel Robin Thickes udskældte "Blurred Lines". 

Og hvordan er man så kommet på, at det skulle hjælpe et musikhit at blive ledsaget af en fræk video? Vi kunne jo forestille os, at der et eller andet sted i tidernes kommercielle morgen har siddet en række kloge hoveder i jakkesæt omkring et stort, blankpoleret bord, i en skyskraber af glas, og indædt hjernestormet over, hvordan de kunne finde formlen på den perfekte salgsbare sammensætning af musik og video. Efter lang tids øredøvende tavshed har ham der praktikanten, den nye fyr, ham i det billige jakkesæt, med de tykke briller og det fedtede mørke hår, udbrudt det udødelige mantra: "Jamen ... Sex sælger!". 

Og voila. Giv manden en forfremmelse. Og ring til Madonna. Hun er sikkert med på den - lige nu.


Det er dog sandt, at man ikke sidder uden for på terrassen i den varme sommer og ser musikvideoer. Derfor kan man i stedet tage computeren eller iPaden med ind i soveværelset, rulle gardinet ned og skrue op for de 23 sexede videoer og se, om en lummer stemning breder sig under lagenet. Prøv ad her:

 

 
ANNONCE