x

Uhørt klar til at blive hørt i weekenden

Uhørt klar til at blive hørt i weekenden

Hvis du ikke har hørt det, forløber festivalen Uhørt den kommende weekend på Refshaleøen. Over to dage - fredag den 8. og lørdag den 9. august - vil hele 36 bands spille. Nedlagte fabrikker, gigantiske værftshaller og grå betonkonstruktioner danner den rå ramme. Det fulde program foreligger nu, og du kan se det her forneden.

Det er et 28 m/k stærkt lytteudvalg, der blandt andre tæller radiovært Carsten Holm fra DR P6 Beat, Jeppe Nissen fra CopenHell og booker/promoter hos Live Nation, Claus Visbye, formand og booker hos Smukfest, Tommy Andersen, der er leder af Roskilde Rising samt GAFFAs webredaktør Ole Rosenstand Svidt, som har udvalgt festivalens 36 bands.

Blandt de udvalgte er pigetrioen Nelson Can (billedet), som skulle være på trapperne med deres debutalbum. De nordjyske mørkemænd Get Your Gun har til gengæld haft pæn succes med deres debut, "The Worrying Kind". Den høstede fem stjerner i GAFFA og kan efter sigende også findes på reolerne i pladebutikker i Frankrigs hovedstad, Paris. Begge bands spiller hele to koncerter på årets festival. 

Der vil være brutale metalsmæk med Aphyxion, mens aarhusianske Flod står for blød post-rock med kinesiske undertoner. 

Sidste år besøgte hele 3000 mennesker Uhørt. Billetterne er i salg og kan skaffes via Billetto.dk 

Se det fulde program her:

APHYXION, B A U, BABY HANDSHAKE, BIRTHGIVING TOAD, BITE THE BULLET, BLACK DANIELS, BLÅ NÆTTER, CAVED CROW, EKKOLODD, FLOD, FÖRTRESS, GET YOUR GUN, GOODBYE LISICHKA, GORGON STRIKE, HEIMATT, HUSET, JOHAN LÖÖW & IMPULSERNA, KEEP CAMPING, KVADRAT, NELSON CAN, POPS JABU, QUICK QUICK OBEY, REX KYED, SKINNY VIOLET, SONJA HALD, TELLEF RAABE, THE ATTIC SLEEPERS, THE FELINES, THE GREAT DICTATORS, THE YOUTH, THEPOLARSHIFT, TIDLIGE ARMBÅND, TRIP-E, VALLIS MORTEM, WAR DRUMS, ZEROINE.

Se en musikvideo med et af de optrædende bands, Aarhus-gruppen The Polar Shift og deres "We Walk Backwards":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA