Det kommende album blander stilen fra de tre foregående
Den gode nyhed til fans af Black Rebel Motorcycle Club er, at bandets fjerde album udsendes til marts. Og den gode nyhed til folk, der syntes, der ikke var nok forvrænger på "Howl" er, at bandet denne gang ikke laver en konceptplade, men derimod en plade, der blander de stilarter, man har kunnet finde på de tre foregående udgivelser.
I et interview med NME siger BRMC's Robert Levon Been (billedet), at de netop nu er ved at mikse pladen færdig og tilføje de sidste småting. Han siger desuden, at det er første gang, de er gået i studiet med en klar idé om, hvad de ville, og samtidig var i stand til at indspille, når de havde lyst til at det, hvilket Turner beskriver som en rar luksus.
Pladen markerer også en tilbagekomst for trommeslageren Nick Jago, der var ude af bandet i en periode, og derfor kun spiller på et nummer på "Howl".