x

Justin Bieber afværger bjørneangreb

Justin Bieber afværger bjørneangreb

Hvis Katy Perry kan standse babygråd, så kan Justin Bieber sætte en stopper for et bjørneangreb. Det oplevede en fisker i Rusland, da han løb ind i en stor brun bjørn. Hans Justin Bieber-ringetone skræmte nemlig det vrede dyr væk. Det skriver NME.

Igor Vorozhbitsyn blev angrebet af bjørnen, mens han var på fisketur i den nordlige del af Rusland, og fik adskillige sår og mærker på sit ansigt, nakke og bryst under hændelsen. Fiskerens skæbne kunne dog have været langt grusommere, havde det ikke været for, at hans telefon begyndte at ringe under bjørnens angreb.

Den høje lyd af af Justin Biebers hit "Baby" var nok til at sende overfaldsdyret på flugt ind i skoven, og Vorozhbitsyn blev reddet af tilfældige forbipasserende.

- Jeg havde parkeret min bil og gik mod det sted, som jeg havde valgt at fiske, da jeg mærkede et enomrt pres på min ryg og bjørnen var oven på mig, fortæller Vorozhbitsyn til Central European News (via New York Post). - Jeg kunne ikke tro mit held, da telefonen gik i gang, og bjørnen flygtede. Jeg var godt klar over, at det var en ringetone, der ikke falder i alles smag, men mit barnebarn havde lagt den på min telefon som en joke."

Måske Justin Bieber skulle overveje selv at bruge sit hit på mobiltelefonen, næste gang han besøger Ibiza. Det kunne jo tænkes at skræmme den hidsige Orlando Bloom og hans flyvske næver væk. Læs mere om den skandaløse Ibiza-hændelse.

Bliver du angrebet af en bjørn eller Orlando Bloom, mens du læser her, eller kommer svigermor uventet ind ad døren, kan du bare skrue for på nedenstående video. Selv tak:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA