x

Smukfest trak stikket på MØ

Smukfest trak stikket på MØ

I aftes optrådte MØ på Smukfest, og som så ofte før crowdsurfede hun. Eller rettere sagt hun forsøgte, for da hun gik i gang, trak Smukfest stikket til musikken. Crowdsurfing er nemlig forbudt på festivalen, og det gælder både for publikum og musikere. Derfor blev musikken stoppet i fem minutter, og MØ fik en løftet pegefinger af festivalens sceneansvarlige, fortæller TV2 Østjylland.

– Reglen om at man ikke må crowdsurfe findes næsten alle steder efterhånden, da man vurderer, at det er for farligt, siger Poul Martin Bonde, talsmand for Smukfest.

Herefter fortsatte koncerten som planlagt. Se masser af billeder fra den i GAFFAs gallerisektion.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA